Tørklæder og tekstil

Jeg laver løbende nye tørklæder med nye motiv og farver. Kontakt mig for at se det aktuelle udvalg.

Hver eneste silketørklæde er et unikt udført kunsthåndværk, designet individuelt, håndmalet og trykt med egne originale tegninger og foto. De er resultat af flere processer, idet jeg først maler et motiv eller en baggrund med tekstilakvarel, og derefter trykker en eller flere gange. . Resultatet er farve- og lysægte, da farverne efter hver proces fixeres ind i tråden i stoffet. Efter fixering kan der igen males og trykkes på stoffet. Der er altid mange lag i mine billeder, så farverne får dybde med mange fine nuancer

Vaskeanvisning

Vaskeanvisning

Silken håndvaskes i sæbe beregnet til uld og silke ved 35-40 ‘. Den værste væde trykkes ud, ved at rulle tørklædet ind i et håndklæde og vride/trykke det let. Den våde silke kan stryges tør ved høj varme (som til bomuld). Bemærk at silken kun tåler den høje varme indtil den er tør. Tørklædet kan også hænges til tørre, og den tørre silke stryges glat ved lav varme (til silke)